Efter at have rotet rundt i nogen gamle optegnelser fant jeg dette betegnende notis om Dr. Henrik Ibsen.
Barbra Ring forteller om Den gang da jeg var pige paa Karl Johan i musiktiden: Men midt i gadestrimen den allerstørste lille gamle herre, som langsomt stubbet sig fra Grand paa smaa fødder under den side frak, hjem til Arbins gade. Det er den eneste, foruden Kongen, jeg har set folk vike tilside for med ærbødighet.

Dagens Ibsen

«Det, som du er, vær fuldt og helt, / og ikke stykkevis og delt.»
Brand (1. akt)

En hyllest til Grieg

Som skribent blev jeg utsatt for smålige pek av udannede piger, og jeg falt i rædsel for den ubetydelighed mitt virke kunne synes at ha. Det var "Dovregubbens hall" som frelset meg fra tungsindet, denne Griegs kreasjon hvis toner løp ut fra mitt radioapparat og fylte hvert et lydrom inne i mitt appartament slik W.Ø. Larsens tobaksrøk. Jeg betviler ikke naboenes misnøye, men der og da var det at frelse meg selv fra depressionen det mest akutte. Denne apell skrives da til Edvard Grieg, søn av Kongeriket Norge; Tak!